ELECTRONIC MANUFACTURING SERVICES – TIL ØSTEUROPÆISKE PRISER MED GARANTI FOR DANSK KVALITETS- OG LOGISTIKSTYRING

Eltwin Sp. z o.o. er Eltwin Groups polske produktionsselskab, som er 100% ejet og kontrolleret af Eltwin A/S. 

Efter en årrækkes succesfuld samarbejde med Polske underleverandører, besluttede vi, i 2011, at etablere vor egen virksomhed i Polen. Det geografiske valg faldt på Szczecin (Stettin), omkring 15 km fra den tyske grænse. Dels pga. udviklingsmulighederne og dels pga. logistikken.

I februar 2016 flyttede vi vore aktiviteter til Stargard, som ligger omkring 20 km fra Szczecin. I vor 4000 m2 nye bygning er vi klar til at byde nye såvel som kendte kunder velkommen.

Det relativt lave lønniveau til trods, har vi opbygget en moderne og højt automatiseret virksomhed – produktionslinjer med lasermærkningsudstyr til optimal sikring af sporbarhed, SPI (Solder Paste Inspection) for optimal proceskontrol og AOI (Automatic Optical Inspection) for effektiv og optimal kontrol af montageprocessen. Det, tilsammen med vor veluddannede stab af medarbejdere, gør os i stand til at tilbyde professionel EMS på et attraktivt prisniveau.

Der skal eventuelt tilføjes omkostninger i håndtering af PTA, test, dokumentationsstyring, udvikling m.m. i Danmark.

Logistik håndteres af vor dygtige stab i Danmark, og den polske virksomhed har dansk ledelse, hvilket sikrer en let kommunikation til vore kunder.

Eltwin Sp. z o.o er, ligesom Eltwin A/S, certificeret i hht. DD/EN ISO9001, DS/EN ISO14001 og DS49001.